Kokholm Keramik

Marianne Kokholm Kristensen

Jeg hedder Marianne Kokholm Kristensen og er født i 1963. Jeg er egentlig uddannet skibs- og svejseingeniør fra teknikum og senere civilingeniør indenfor produktion og arbejdsmiljø fra DTU. Som teknikumingeniør arbejdede jeg projektorienteret indenfor CAD/CAM teknologi bl.a. med svejserobotter.

I 2016 startede jeg firmaet Kokholm Keramik, og er i dag desuden medejer af Damhuset i Lyngby.

Jeg nyder at arbejde i leret og har udviklet min egen måde at arbejde med støbeler på. Jeg er vildt optaget af at lave strukturerede huller i leret; hullerne danner mønstre, der især træder tydeligt frem, når der er et samspil med lys. Emnerne er først og fremmest lysestager og skåle, men disse kan også benyttes som vaser, hvis der kommes en indsats af plastik eller glas i.  

Jeg tegner mit emne på computer for at optimere og få et stramt look. Jeg  overfører modellen til en 3D-printer, der printer et emne i plastik.  Plastikemnet bruges som grundlag for en støbeform af gips. I støbeformen (der er flad) kommer jeg støbeler og når støbeleret er overfladetørt, tager jeg det forsigtigt op og former det i f.eks. en skål

Jeg designer også mere traditionelle støbeforme til f.eks. vaser, støber i transparent ler, indfarver støbeler og arbejder i pladeteknik til f.eks. små ophæng og smykker. At eksperimentere med materialerne og formerne er en stor drivkraft.

Jeg har hjemmesiden www.kokholmkeramik.dk, hvor der er flere billeder af mine færdige produkter.


Tidspunkt

tor 23 nov 17 8:00 -
fre 12 jan 18 12:00

Arrangør

Hvor

Bygning 306 i Kunstforeningens udstillingslokale "Kunstrammen" 


https://kunst.dtu.dk/kalender/arrangement?id=58cd1df1-8e41-49db-9da9-2dc16080119a
26 APRIL 2024