Kunstbiblioteket

Bygning 210, Rum 062 & 064

E-mail adresse: kunstforeningen@adm.dtu.dk

Kunstbiblioteket har en samling af over 150 kunstværker, især grafiske værker, men også malerier, akvareller og en skulptur. Alle kunstværker er fotografisk gengivet i bibliotekets katalog, som kan ses i biblioteket. Alle medlemmer kan gratis låne billeder, som kan give dem en kunstnerisk oplevelse i hverdagen, på kontoret eller hjemme.

Hvert medlem kan låne ét billede ad gangen.

Lånetid: 3 måneder.

Kunstforeningens værker - samt diverse referater - kan tilgås via linket: www.zwei.dk/dtukunst

Hjemkaldelser sker via e-mail, og forespørgsel om evt. forlængelse af lånetid bedes venligst sendt til kunstforeningens e-mail-adresse: kunstforeningen@adm.dtu.dk.

Kunstbiblioteket blev oprettet i 1977, og det er helt unikt, at en kunstforening ejer et kunstbibliotek, som står til rådighed for medlemmerne. Biblioteket begyndte med en mindre samling af nyere dansk grafik. Siden har Kunstforeningen, dels for egne midler og dels for fondsmidler, løbende købt både malerier og grafik af så vidt muligt lovende aktuelle kunstnere.

Billederne er ikke forsikrede, da det vil blive for dyrt for Kunstforeningen. Derfor beder bestyrelsen venligst om, at lånerne behandler de lånte værker med omhu.

https://kunst.dtu.dk/kunstbibliotek
24 APRIL 2024