Nyheder

Januar 2019

Kære Alle i Kunstforeningen på DTU,

Godt nytår til jer alle – i Kunstforeningen håber vi, at I alle er kommet godt ind i det nye år. Året, der er gået i Kunstforeningen, er gået meget stærkt, og vi vil prøve at skrive lidt om de aktiviteter, der er blevet afholdt.

Kunstforeningen har afholdt et besøg i Bjørn Wiinblads hus, og Kunstforeningen har ligeledes modtaget besøg af Edition Copenhagen, som kunne vise meget spændende kunst frem – mange kom forbi og købte en masse grafisk kunst.

Der har desuden været udstillinger i Foreningens udstillingsrum ”Kunstrammen” af DTU Teknologihistorie, Vivian Rose samt Malte Fisker. Billede fra Malte Fiskers udstilling kan ses nedenfor.

Udover de mere kunst relaterede aktiviteter har bestyrelsen været i fuld sving i forhold til praktiske ting vedr. Kunstforeningens fysiske rammer. DTU bygger og renoverer nemlig for fulde gardiner og i særdeleshed på Lyngby Campus, og det har medført, grundet renovering i hhv. Bygning 306 og 116, at Kunstrammen blev lukket ned i december 2018, samt at Foreningens kunstbibliotek blev flyttet til en ny bygning ligeledes i december 2018.

Der er altså foregået meget i det forgange år, og eftersom mange opgaver har været af praktisk art, har bestyrelsen været nødsaget til at nedprioritere andre aktiviteter. Vi vil arbejde på at gøre 2019 langt mere kunstpræget. 

Mange nytårshilsner

på vegne af Bestyrelsen i Kunstforeningen på DTU

AB – Anne Birgitte

http://www.kunst.dtu.dk/nyheder
18 APRIL 2019